FAQ
Her kan du finde svar på de mest almindelige stillede spørgsmål.
Finder du ikke svar på dit spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte os.
Ved indflytning
Før overtagelsen
Når du har takket ja til et lejemål fremsender vi en lejekontrakt til dig på mail. Samtidig sender vi de oplysninger, du har brug for ved indbetaling af husleje, depositum m.v. Lejekontrakten skal du returnere i underskrevet stand på mail.
Det er vigtigt at du overholder den fastsatte frist for returnering af lejekontrakten samt for indbetaling af husleje, depositum m.v., idet du ellers kan risikere, at lejemålet udlejes til anden side.
Det er udelukkende Udbetaling Danmark, der kan afgøre om du kan opnå boligstøtte. Du kan læse mere om reglerne og søge boligstøtte på borger.dk.
Vi kan desværre ikke oplyse, hvor meget du kan opnå i boligstøtte. Såfremt du har spørgsmål hertil eller har brug for hjælp til at søge boligstøtte, skal du henvende dig på borgerservice.
Nøglerne udleveres i forbindelse med indflytningssynet og udleveres kun hvis der foreligger en underskrevet lejekontrakt samt kvittering for indbetaling af husleje, depositum m.v.
Indflytningssynet afholdes i forbindelse med overtagelse af lejemålet. Lejemålet gennemgås i samarbejde med os. Der udarbejdes en indflytningsrapport hvor eventuelle fejl/mangler bliver noteret.
Nøgler til lejemålet overdrages ved indflytningssynet.
Kontakt os og hør om der er mulighed for at ændre synsdatoen.
Deltager en anden person i dit sted ved indflytningssynet, skal der medbringes en gyldig fuldmagt til at handle på dine vegne. Fuldmagt findes her.
Såfremt der er flere lejere af lejemålet er det meget vigtigt, at alle deltager ved indflytningssynet, idet alle lejere skal underskrive indflytningsrapporten.
Deltager en anden person i dit sted ved indflytningssynet, skal der medbringes en gyldig fuldmagt til at handle på dine vegne. Fuldmagt findes her.
Efter overtagelsen
Nej det er ikke nødvendigt. Vi sørger for tilmelding inden din indflytning. Du vil derfor, kort tid efter indflytning, modtage velkomstbrev samt 1. aconto opkrævning fra forsyningsselskaberne.
Bor du i en ejendom, hvor der er et vaskeri tilknyttet et betalingssystem, skal du hente appen AirWallet. Aktivering af maskinerne og betaling foregår via appen.
Nærmere instruktion udleveres ved indflytningssynet og findes også i vaskeriet.
Du har 14 dage fra lejeforholdets begyndelse til at gøre eventuelle fejl/mangler gældende over for os. Fejl/manglerne skal fremsendes på mail og du er velkommen til at medsende billeder som dokumentation. Find fejl/mangelliste her.
Du vil efterfølgende modtage en bekræftelse på modtagelsen af fejl/manglerne. Såfremt der er forhold, der skal udbedres eller kræver nærmere besigtigelse, vil du blive kontaktet at viceværten.
Forhold der vurderes ikke at skulle udbedres, bliver noteret og der hæftes ikke herfor ved fraflytning.
I lejeperioden
Mit lejemål
Det er tilladt at installere opvaskemaskine under følgende forudsætninger:
Der skal opnås skriftlig tilladelse fra os.
Alle omkostninger hertil afholdes af dig.
Installation skal udføres af en autoriseret håndværker og skal ske håndværksmæssigt korrekt.
Du afholder hele risikoen, dvs. at du skal sørge for at din forsikring dækker fx en vandskade forårsaget af opvaskemaskinen.
Vi kan ofte være behjælpelig med levering og installering af en opvaskemaskine, såfremt forhold omkring vand, strøm m.v. er opfyldt. Dette vil ske mod en huslejestigning.
Bor du i en ejendom hvor der er fællesvaskeri, er det ikke tilladt at installere vaskemaskine og tørretumbler.
Bor du i en ejendom hvor der ikke er fællesvaskeri og der ikke allerede er installeret vaskemaskine og tørretumbler i lejemålet, er det tilladt at installere egne maskiner under følgende forudsætninger:
Alle omkostninger hertil afholdes af dig.
Installation skal udføres af en autoriseret håndværker og skal ske håndværksmæssigt korrekt.
Du afholder hele risikoen, dvs. at du skal sørge for at din forsikring dækker fx en vandskade forårsaget af maskinerne.
Vi kan ofte være behjælpelig med levering og installering af maskinerne, såfremt forhold omkring vand, strøm m.v. er opfyldt. Dette vil ske mod en huslejestigning.
Husleje
Det er udelukkende Udbetaling Danmark, der kan afgøre, om du kan opnå boligstøtte. Du kan læse mere om reglerne og søge boligstøtte på borger.dk.
Vi kan desværre ikke oplyse, hvor meget du kan opnå i boligstøtte. Såfremt du har spørgsmål hertil eller har brug for hjælp til at søge boligstøtte, skal du henvende dig på borgerservice.
Huslejen opkræves på et indbetalingskort, der modtages i slutningen af måneden til betaling af næste måneds husleje. Huslejen er forfalden til betaling den første hverdag i måneden. Der ydes ikke henstand for betaling af husleje.
Ønskes huslejen tilmeldt betalingsservice, kan dette ske via netbank. Vi har ikke mulighed for at til- og afmelde betalingsservice.
Der ydes ikke henstand for betaling af husleje.
Betaler du ikke din husleje rettidigt, vil du modtage et rykkerbrev pålagt er rykkergebyr. Betaler du ikke denne rykker inden for fristen, vil du modtage en ophævelse af dit lejemål til omgående fraflytning.
Husk derfor altid at betale din husleje til tiden for at udgå rykkergebyrer og advokatomkostninger.
Det er en fordel at tilmelde huslejebetalingen betalingsservice. Dette kan du gøre via netbank.
Depositum og forudbetalt leje reguleres forholdsmæssigt i forbindelse med huslejestigninger. Forhøjelsen opkræves med lige store månedlige beløb over det samme antal måneder som depositum og forudbetalt leje svarer til.
Fejl/mangler
Henvendelser vedrørende fejl/mangler skal ske til ejendommens vicevært på tlf. 53 26 64 27.
Såfremt der opstår uoprettelig skade så som brand, vandskade m.v. uden for vores åbningstid, kan vagten kontaktes på tlf. 88 77 97 88.
Som lejer har du den indvendige vedligeholdelsespligt. Du har pligt til at sørge for, at lejemålet er vel vedligeholdt i lejeperioden. Dette omfatter maling, hvidtning, tapetsering og lakering af gulve.
Er du erhvervslejer har du en udvidet vedligeholdelsespligt. Se nærmere herom i din lejekontrakt.
Forbrugsregnskaber
Betaler du forbrug direkte til forsyningsselskaberne, modtager du afregningen direkte fra dem.
Betaler du aconto forbrug sammen med din husleje, foretages der en aflæsning én gang årligt. Du modtager forbrugsregnskabet ca. 4 måneder efter aflæsningen.
Tilbage-/ efterbetaling vil blive reguleret via din husleje.
Hvis du er flytte ind midt i et igangværende forbrugsregnskabsår, deltager du kun i regnskabet for den periode du har boet i lejemålet. Deltager du i mindre end et helt forbrugsregnskabsår reguleres aconto ikke. Aconto reguleres først når du deltager i et helt forbrugsregnskabsår.
Hvis du kun har boet i lejemålet i vinterperioden kan det være forklaringen. Størstedelen af varmeforbruget sker i årets 4 koldeste måneder. Der indbetales samme acontobeløb hver måned hele året. Det vil sige at du i de varme måneder sparer op til de kolde måneder. Hvis du kun har boet i lejemålet i årets koldeste måneder, har du ikke denne opsparing til at dække forbruget.
Fik du penge tilbage sidste år, er din acontobetaling måske sat ned og det kan være årsagen til at du ikke har modtaget penge tilbage i år. Du kan sammenligne acontobetalingen med sidste års forbrugsregnskab.
Hvis der har været prisstigninger på forbruget det seneste år, kan det også være en del af forklaringen.
En anden forklaring kan være at du har haft et øget forbrug. Ved at sammenligne forbrugsregnskabet med sidste års forbrugsregnskab, kan du se om du har brugt samme mængde som sidste år.
Husdyr
Det er ikke tilladt at holde husdyr og det er heller ikke tilladt at have husdyr i pleje. Dette gælder alle former for dyr, også mindre dyr som fx fugl, fisk eller krybdyr.
Det er ikke tilladt at passe dyr, herunder at have gæsters husdyr overnattende.
Ønsker du at klage skal det ske skriftligt til os. Mundtlige klager behandles ikke. Klagen skal indeholde oplysninger om navn og adresse på den der klages over, hvad der klages over og hvornår hændelsen er sket. Anonyme klager behandles ikke.
Klager
Ja. Husordenen for ejendommen hænger i opgangen. Du kan også finde den her.
Ønsker du at klage skal det ske skriftligt til os. Mundtlige klager behandles ikke. Klagen skal indeholde oplysninger om navn og adresse på den der klages over, hvad der klages over og hvornår hændelsen er sket. Anonyme klager behandles ikke.
Der opfordres til, at man altid selv forsøger at løse problemerne, inden der klages.
Ved fraflytning
Opsigelse
Opsigelse af dit lejemål skal ske skriftligt. Det vil sige at din opsigelse ikke er gyldig, hvis den ikke er underskrevet af alle lejemålets lejere.
Opsigelse af lejemålet skal ske til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag.
Find blanket til opsigelse her.
Som lejer har man typisk 3 måneders opsigelse. Se dit opsigelsesvarsel i din lejekontrakt.
Vi sørger for genudlejning af dit lejemål.
Du må forvente at blive kontaktet af os, i din opsigelsesperiode, for adgang i forbindelse med fremvisning af lejemålet.
Istandsættelse
De sidste 14 dage af opsigelsesperioden er det man kaldes istandsættelsesperioden.
Der skal betales husleje m.v. i istandsættelsesperioden.
Lejemålet skal ved fraflytning afleveres rengjort og nyistandsat med nymalede vægge, lofter og træværk samt nylakerede gulve. Istandsættelsen foretages af os, dog skal du selv sørge for rengøring. Tjekliste til brug ved rengøring finder du her.
Det er ikke tilladt at istandsætte lejemålet ved fraflytning. Istandsættelsen kan alene foretages os, for lejers regning.
Fraflytning
Med henblik på istandsættelse skal lejemålet være fraflyttet 14 dage før opsigelsesperioden udløb.
Der hæftes for husleje m.v. i hele perioden.
Der afholdes fraflytningssyn senest 14 dage før du er frigjort af lejemålet.
Såfremt du ønsker fraflytningssynet afholdt tidligere, skal du meddele os dette.
Ved fraflytningssynet gennemgår vi lejemålet med dig og udarbejder en fraflytningsrapport, hvori vi bliver enige om, hvilken istandsættelse der skal foretages.
Du skal underskrive fraflytningsrapporten og vil modtage en kopi heraf.
Kontakt os og hør om der er mulighed for at ændre synsdatoen.
Deltager en anden person i dit sted ved fraflytningssynet skal der medbringes en gyldig fuldmagt til at handle på dine vegne. Fuldmagt findes her.
Såfremt der er flere lejere af lejemålet er det meget vigtigt, at alle deltager ved fraflytningssynet, idet alle lejere skal underskrive fraflytningsrapporten.
Deltager en anden person i dit sted ved fraflytningssynet skal der medbringes en gyldig fuldmagt til at handle på dine vegne. Fuldmagt findes her.
Flytteopgørelse
Du modtager din flytteopgørelse ca. 6 uger efter du er frigjort af lejemålet. Bemærk det ikke er efter fraflytningstidspunktet.
Flytteopgørelsen indeholder udgiften til den istandsættelse af lejemålet, der er aftalt i fraflytningsrapporten.
Eventuelle huslejerestancer er ligeledes medtaget på flytteopgørelsen.
Indbetalt depositum og forudbetalt leje modregnes i flytteopgørelsen.
Forbrugsregnskab
Nej. Vi sørger for at give forsyningsselskaberne meddelelse om din fraflytning, så det er derfor ikke nødvendigt selv at foretage sig noget.
Forbrugsmålerne er blevet aflæst i forbindelse med din fraflytning. Dog vil du først modtage forbrugsregnskabet på samme tid som ejendommens øvrige lejere.
Hvis du fx er fraflyttet i starten af forbrugsregnskabsåret, kan det gå over et år inden du modtager det afsluttende forbrugsregnskab.
Du hæfter for forbruget i hele opsigelsesperioden. Også for den periode hvor lejemålet er under istandsættelse. Det er derfor vigtigt, at du ikke afmelder dig som kunde på fraflytningsdagen. Dette sørger vi for efter opsigelsesperioden udløb.
Generelle spørgsmål
Renholdelse
Vaskeriet rengøres en gang ugentligt af ejendommens vicevært.
Effekter der har ligget i vaskeriet i mere end en uge bortskaffes uden varsel.
Der bliver vasket trapper hver 14. dag af ejendommens vicevært.
Søg bolig
Alle ledige lejemål annonceres på vores hjemmeside. Er der et lejemål der har vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte os for at lave en aftale om en fremvisning.
Det er ikke muligt at leje et lejemål uden først at have fået en fremvisning.
Vi har ingen venteliste. Alle ledige lejemål annonceres på vores hjemmeside. Du er dog altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om vores ejendomme eller fremtidige ledige lejemål.